fbpx

Spisebord i Afrikansk Teak

Vil du have et helt unikt spisebord? Vores plankeborde i afrikansk Teak kaldes også for Iroko. Denne træsort af som navnet antyder afrikansk og er meget sjælden i Danmark. Hos Raw Circle kan vi godt lide at skille os ud fra mængden. Vi kan sagtens lave plankeborde i Valnød og Egetræ, men vi værner meget om de afrikanske træsorter fordi de er så anderledes. De har en helt unik glød i træet og ofte med en barkside i en anden farve. De er ofte meget hårdere i træet end de nordiske træsorter og er derfor specielt anvendelige til spiseborde og andre massive møbler.

Iroko træet er vi helt pjattede med fordi det har en flot lys barkkant, der giver et flot farvespil den til den lækre brunrøde nuance træsorter er kendt for. Ofte vil denne træsort være af meget tykke planker på omkring 6 cm i tykkelsen. De kan naturligvis fås tyndere og de kan også skæres til. Vi anbefaler at få et spisebord ud af 1 samlet planke, da det fremhæver træets naturlige facon. Nogle er meget lige i kanterne, hvor andre er mere snoede. Men det skønne ved dem er deres barkside. Vi kan også skære plankerne til, hvis man ikke ønsker den lyse barkside, men blot vil have et naturligt plankebord.

Iroko er som sagt afrikansk teak træ og er derfor højt oppe på Brinell skalaen. Du kan både bruge bordet udenfor og indefor. Hvis du ønsker det som havebord skal du ikke vedligeholde det. Så får det en naturlig grå farvenuance, som teak træ er kendt for.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen