Plankebord af Azobétræ

Hvad er Azobé træ?

Når de fleste skal have et nyt spisebord, går de efter de mere kendte ædeltræsorter, som eksempelvis Egetræ, Elmetræ, Amerikansk Valnød eller noget helt fjerde. Men en af de mindre kendte træsorter er Azobetræ. Den er blevet meget kendt for sin grålige patinering, der matcher perfekt til de rustikke nordiske hjem. Denne type træ anvendes i Danmark ofte i store havnebasin, hvor skibe ofte fortøjres.

Spisebord i Azobetræ

Azobetræ fås i mange forskellige varianter og størrelser. Du kan enkelte steder finde Azobetræ, som er skåret i én bjælke. Disse bjælker anvendes til brug af store spiseborde i kontormiljøer, hvor der skal kunne sidde op til 12 personer på hver side. De vejer et ondt år og er derfor ikke særligt fleksible. Derfor har vi hos Raw Circle valgt at anvende nogle mindre brædder til bordplade. Det gør selve bordet lettere og giver dig mulighed for at flytte rundt på det.

Rustikke borde af Azobetræ

Den grålige patinering, som træet har fået af at være ude i det nordiske vind og vejr, gør træet meget eftertragtet. Det er dog ikke alle planker og bjælker i Azobetræ, som har denne grålige tone. Når træet er helt nyt vil det have en tangerende tone til Kastanje/Rød. Det er derfor ikke alt fra denne træsort, som har den flotte rustikke nuance. Det er ofte de træbjælker, som har ligget længe ude, der har erhvervet sig denne tone. Det er let at sammensætte Azobetræ med andet nordisk interiør, fordi det er gråt. Kombiner derfor dit bord af azobetræ med vores trallebænke fra gamle murer stillads eller vinreoler af paller.

Azobétræ bringer historie til dit hjem

Når du skal indrette et nordiske hjem, kan de hurtigt komme til at ligne hinanden med møbler fra de samme varerhuse, der er maskinfremstillet. Derfor er det fedt at kunne tilføje nogle rustikke møbler, der har en unik historie bag sig. Derfor laver vi også mange trallebænke, kabeltromleborde og vinreoler. Disse møbler er skabt udfra rustikke byggematerialer, der tilsammen skaber et hjem med historie, patina og DNA.

Scroll til toppen